Politisk topmøde: 800.000 danskere er svært overvægtige

Henrik:
Så mangler vi bare, at der bliver rykket på det

Når jeg læser indholdet af Spor 4 om at indsamle data og skabe ny og tilgængelig viden for fx sundhedspersonale, er det første jeg tænker på: Yes, en holistisk tilgang til svært overvægtige.

For mig vil det have stor betydning for min rehabilitering at kunne blive mødt af psykologer, læger og sundhedspersonale, der rent faktisk ved noget om overvægt. Jeg er alt for tit blevet mødt af den dér du-skal-bare-tabe-dig-holdning, som overlader al handling og ansvar hos mig, selvom det ikke altid er muligt med min historik.

Flere uddannede sundhedsprofesionelle, ja tak

Med flere sundhedsprofessionelle, der ved noget om svær overvægt, vil overvægtige, som mig, blive mødt med samme viden og tilgang på alle niveauer af vores overvægt.

Jeg tror også, jeg taler for mange, når jeg siger, at flere uddannede sundhedsprofessionelle vil betyde, at der kan laves bedre opsøgende arbejde. Med opsøgende arbejde mener jeg både det en hjemmesygeplejerske kan se og gøre, men også det lægen kan gøre for dig, så du får hjælp til at knække kurven, inden du rammer max vægten.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Jeg håber, at svær overvægt bliver anerkendt som sygdom. Det politiske topmøde om svær overvægt, som blandt andet Overvægtsalliancen var med til at arrangere sidste år satte fokus på det. Nu håber jeg bare, at der rent faktisk bliver rykket på nogle af de mange gode tanker.

Henrik:
Inddrag os, inden I klipper snoren

Jeg kan kun nikke anerkendende til Overvægtsalliancens forslag om at etablere behandlingscentre i regionerne.

Men jeg må samtidig understrege at som svært overvægtig med mange års erfaring med hjælp fra det offentlige sundhedssystem, så skal det altså være behandlingscentre, hvor dialog og ønsket om at lære og udvikle går begge veje.

Jeg nævnte det allerede i interviewet til Spor 2 (red.: Forebyggelse af svær overvægt). At nok så velmente sundhedskampanger også kan fejle, fordi fagfolkene bag ikke har den nødvendige indsigt i vores helt konkrete hverdag. Så lyt nu til os. Inddrag os, inden I klipper snoren og erklærer behandlingscentret for åbent.

Når det er sagt, så vil jeg gerne dele mine ønsker til de nye behandlingscentre.

Denne vej til en øjenåbner

Jeg ser gerne et behandlingscenter med skilte ved indgangen, hvor der står: ”Denne vej til anerkendelse” eller ”Denne vej til nyt fokus på kost”.

Jeg vil gerne have psykologer tilknyttet, som kan hjælpe os til nye måder at tænke på. Mange af os svært overvægtige har rigtigt mange følelser, der skal bearbejdes. Hvis vi kan få nulstillet nogle af tankerne, bliver det også nemmere at arbejde på en ny livsstil.

Jeg ser også gerne et behandlingscenter med kompetente kostvejledere, der hjælper os med at blive klogere på den mad, vi spiser. Jeg bliver ikke slankere af at tælle kalorier, men jeg vil gerne have hjælp til at forstå en varedeklaration og til at sammensætte den bedste madplan for mig her og nu.

Jeg vil også gerne have en træningsmakker, træningsmaskiner der kan holde og en træner, der kan lægge et realistisk træningsprogram til mig.

Fagperson – hold dig til dit eget fagområde

Faktisk vil jeg også gerne have et skilt, hvor der står: ”Fagperson – hold dig til dit eget fagområde”. Jeg er så træt af, at alle de fagpersoner, jeg har omkring mig, har en holdning til hvad jeg putter i munden. Jeg vil gerne snakke kost med min kostvejleder, men jeg gider ikke, at alle andre, lige fra hjemmeplejen til min sagsbehandler, skal spørge, om jeg ikke skal tabe mig.

Se mig som et menneske – også selvom jeg fylder meget. Stop stigmatiseringen af svært overvægtige. Vi har brug for positive oplevelser. De negative har vi allerede nok af.

Henrik: 

Vores viden er værdifuld

Et overdrevent madforbrug skal der selvfølgelig tages hånd om, men det er svært, når du ikke kan leve uden mad. Er du alkoholiker, kan du vælge alkoholen fra og stadig leve. Er du narkoman, kan du vælge stofferne fra og stadig leve. Men som overvægtig eller madafhængig kan du sgu ikke vælge maden fra. Du skal stadig spise, og det gør det ekstra svært. Derfor hilsner jeg også de mange forslag til forebyggelse velkommen.

Jeg har selv haft stor glæde af et længerevarende forløb med en kostvejleder, som havde andre og mere brugbare vinkler på mit kostindtag end de diætister, jeg før har været koblet sammen med.

Faldgruber

Der er mange faldgruber, når det gælder om at hjælpe os svært overvægtige til et vægttab. Først og fremmest er der risikoen for fejldiagnosticering som i mit tilfælde, hvor en årvågen reservelæge finder ud, at jeg faktisk har en genfejl, som påvirker mit testosteronniveau og øger min fedtmasse.

Mange overvægtige putter sig også derhjemme og kommer ikke frem, før det er virkeligt alvorligt. Dér hvor det næsten er et spørgsmål om liv eller død.  Vi har med en stor skjult målgruppe at gøre, som på en eller anden måde skal lokaliseres. Der kan måske ske via opsøgende arbejde eller videreuddannelse af hjemmeplejens personale, så der kan blive grebet ind i tide.

Nok så gennemtænkte sundhedskampagner kan også fejle

Sundhedskampagner? Jo, tak. Sundhedsforløb i kommuneregi? Ja, tak gerne. Men de skal dæleme være baseret på input fra os i målgruppen. Jeg kan komme med mange eksempler på forløb, hvor nogen i kommunen har lavet store, forkromede motionsforløb for os overvægtige. ”Tag bussen ned til det lokale motionscenter, så står vi klar med en træner”. Det nytter bare ikke noget, når man ved, at der er vægtbegrænsninger på handicappladsen i tog og bus, og når maskinerne i fitnesscenteret ikke er beregnet til plus 250 kg.

Derfor gør det mig glad, når kommunen inddrager os, målgruppen, når der skal laves forskellige forløb. Det giver os en følelse af at ligge inde med en brugbar og relevant viden, som bliver hørt. Det er da om nogen os, der kender til dagligdagens udfordringer som svært overvægtig.

I 2013 var jeg en del af en gruppe, der deltog i udarbejdelsen af et forløb for overvægtige i Odense kommune. Det resulterede i et rigtig godt forløb med både gruppesamtaler – og træningsforløb i et motionscenter, hvor vi vidste, at maskinerne kunne holde til os.

Så ja til sundhedskampagner og forebyggende tiltag, så længe de baseres på input fra både os i målgruppen og de professionelle.

Henrik: 

Jeg er ikke doven og uintelligent

“For mig er det vigtigt, at folk forstår, at overvægt kan skyldes mange ting. Svær overvægt er ikke kun et udtryk for forkert spisning. Det kan også skyldes en genetisk sygdom.

Bare fordi jeg er stor, betyder det ikke, at jeg er doven og uintelligent. Og det betyder slet ikke, at jeg er ligeglad. Jeg har oplevet ældre mennesker på gaden pege fingre ad mig og hvisketiske, når jeg går forbi.

Jeg har også oplevet af blive filmet på mobil af almindelige mennesker, der kører forbi i bil med vinduet rullet ned. Det er så respektløst! Hvis folk har et problem med min vægt, så spørg indtil, hvorfor det er, jeg ser sådan ud. Jeg fortæller gerne. Men lad vær med at tro, jeg er uintelligent eller ligeglad.

Fokus på næringsindhold frem for kalorieindtag

For mig at se, er fordomme om svær overvægt og behandlingen af det også udbredt blandt diætister. Jeg ved ikke, hvor mange diætister jeg har mødt på min vej, der udelukkende fokuserede på mit kalorieindtag.

Selvfølgelig var der for år tilbage ting jeg ikke var klar over i forhold til mit madindtag. Men det var først da jeg fik en kostvejleder tilknyttet, som fokuserede på madens indhold, altså næringsindholdet fremfor kalorierne, at det havde en effekt på min vægt. Jeg tabte 100 kg.

Jeg vil råde andre svært overvægtige til at opsøge egen læge eller en anden specialist for at få vished om de måske virkeligheden har en genetisk sygdom, der påvirker kroppens funktioner. Og så er jeg ikke så begejstret for ordet ”Overvægtsalliancen”, men jeg støtter op om en national strategi, hvor vi svært overvægtige selvfølgelig skal have taletid og tages med på råd”.