Produktkatalog 2024

Åbningstider – Julen 2024

Mandag den 23. december: 08:00 -16:00

Tirsdag, onsdag og torsdag 24.- 26. december: lukket

Fredag den 27. december: 08:00 -15:00

Mandag den 30. december: 08:00 -16:00

Tirsdag – onsdag 31. december – 1. januar: lukket

Torsdag den 2. januar: 08:00 -16:00

Fredag den 3. januar: 08:00 – 15:00

🎄⭐🎁

Cobi Rehab og Careturner ønsker alle borgere, kunder og samarbejdspartnere

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 

Julekort fra Cobi Rehab og Careturner

NYHED

Kamille
komfortkørestol

Enestående komfortkørestol til sansestimulerende kropsafgrænsning

Se nogle af vores produkter her

Sådan hjælper vi dig

Hos Cobi Rehab er vi eksperter i positionering. Positionering er et andet ord for lejring. Som kunde eller besøgende vil du opdage, at vi bruger begge ord i vores kommunikation.

Formålet med lejring er blandt andet at sikre komfort, optimal siddende eller liggende stilling, forbedre respirationen, lindre smerte og selvfølgelig at forebygge tryksår.

Optimal lejring 24 timer i døgnet

Hos Cobi Rehab har vi et meget stort udvalg af hjælpemidler. Faktisk så stort, at vi kan tilbyde hjælpemidler, der sikrer borger en optimal lejring alle døgnets 24 timer. Vi forhandler nemlig både vekseltrykmadrasser, lejringspuder, hygiejnepuder, komfortkørestole og forskellige typer af indsatser til kørestole.

En del af vores hjælpemidler har vi selv udviklet. Mange års erfaring med praksis og borgerbesøg har lært os, at selv de bedste intentioner med et produkt kan briste, hvis ikke det udvikles i tæt kontakt med borger, plejer og terapeut.

Tilpasning, måltagning og genopsætning

Når du er kunde hos Cobi Rehab, er måltagning af fx bariatriske borgere og tilpasning af mere komplicerede komfortkørestole som Cobi Cruise og Cobi Cruise Power og Kamille Komfortkørestol en del af vores gratis service. Derudover kan vi, mod betaling, hjælpe dig med specialløsninger til komplicerede behov og med genopsætninger af kørestole til nye borgere.

Hurtig levering og hurtig hjælp er en del af vores mission.

Gratis rådgivning og undervisning

Vi ved godt, at der på din arbejdsplads findes et hav af andre hjælpemidler fra andre leverandører. Depoter og lokale lagre bugner af hjælpemidler, der også kan bruges til optimal lejring. Derfor rådgiver og underviser vi også i løsninger af forskellige lejringsproblematikker ud fra de produkter, I har til rådighed på din arbejdsplads.

Vi afholder årlige gratis temadage på forskellige lokationer i landet, og du kan altid booke en Cobi Rehabs konsulenter til undervisning lokalt på institutioner, plejecentre og hospitaler.

Klik ind på fanen Cobi Academy og læs mere undervisning i fx smerteminimering, søvn, valg af madras, svære sidestilling og selvfølgelig lejring af borgere inden for patientkategorierne bariatri, demens, geriatri, neurologi og palliation.

Kontakt os på 7025 2522 eller cobi@cobi.dk. Vi er her for at hjælpe dig!

Find os på HMI-basen.

100% CO2 neutral strøm til Cobi

Cobi Rehab benytter sig af 100% CO2 neutral strøm leveret af Natur-Energi. Strøm fra Natur-Energi er certificeret 100% fra danske vindmøller. 

Support

Ring til os hvis du har et spørgmål.