Bariatriske kørestole
Bariatriske kørestole til patienter med svær overvægt er ikke almindelige kørestole i XXL-størrelse. Det er specialdesignede kørestole, der møder de udfordringer som patienter og borgere med svær overvægt møder i hverdagen.
Bariatrisk kørestole har længere armlæn end almindelige kørestole. Det sikrer et godt greb for svært overvægtige patienter med meget væv på armene.
En bariatrisk kørestol er udstyret med benstøtter, der kan tåle flere kilo og som kan vinkles. Det gør, at patienter med meget væv på indersiden af lårene kan sidde med spredte ben. Til bariatriske kørestole kan der ofte tilkøbes eleverbare benstøtter med lægpuder og amputationsbenstøtter.
Rygstykket er udformet, så det tilgodeser forskellige kropsformer. Det kan være den æbleformede krop med en stor mængde fedtvæv samlet rundt om maven eller den pæreformede krop, hvor fedtvævet er samlet omkring hofterne.