Beskrivelse
Kamille ryg til kørestol
Kamille ryg til kørestol anvendes af kørestolsbrugeren med behov for kraftig rygstøtte i den siddende stilling. Ryggen sikrer høj komfort, stabilitet og funktionalitet, fordi den i høj grad kan justeres individuelt til borger.
Kamille ryg kan monteres på langt de fleste kørestole og el-kørestole på det danske marked. Montering af nyt fast ryglæn gør det muligt for borger at beholde rammen og de funktioner, fx el, som er på den eksisterende siddeenhed.
Konstruktion
Kamille ryg er unik, fordi den kan justeres asymmetrisk. Det gør det nemmere at imødekomme anatomiske udfordringer såsom scolioser, (øget) lateral fleksion over truncus eller asymmetrisk væv fx ved overvægt, brok eller ødemer.
Asymmetrisk justering sker takket være de tre aluminiumsplader, der udgør rygsystemet. To af pladerne kan flyttes uafhængigt af hinanden, selvom alle tre plader er forbundet. Rygsystemet består af rygbasen, som er monteret på seks slidser. Slidserne gør, at rygbasen kan justeres i højden.
Sidepladerne, monteret på to slidser, kan løses ved brug af almindeligt værktøj. Når de to møtrikker er løsnet, er det muligt at justere bredden og vinklen på rygsiden.
Højden på ryggen kan øges 80 mm (ved hjælp af en rygforlænger) uden at gå på kompromis med rygsystemets indstilling. Rygforlængeren (tilkøb) består af tre plader monteret på rygsystemet. Rygforlængeren kan også justeres asymmetrisk.
Positioneringssele (tilkøb) kan monteres ved hjælp af selebeslaget (tilkøb) i de fire slidser (to i toppen og to i bunden af rygpladerne).
Kamille ryg kan monteres på mange typer af manuelle og elektriske kørestole.
Kropsstøtter (tilkøb)
Specialudviklede kropsstøtter, placeret i slidser på rygsystemet, bidrager til en kropsnær truncusstabilitet, uanset om borger har scolioser eller nedsat/øget tonus thorakalt. Kropsstøtternes placering på rygsystemet gør, at de kan placeres helt tæt på borger, så borger ikke kan “falde ud til” eller “falde ud over” kropsstøtten. Kropstøtter kan justeres i højde, dybde og vinkel.
Der kan placeres flere kropsstøtter i hver side ved komplicerede behov. Kropsstøtterne, der passer til Kamille ryg til kørestol er polstret med viskoelastisk skum og Krøyer-kugler.
Find Kamille ryg til kørestol på HMI-basen. Se vores andre rygge til kørestole.
– Individuel tilpasning til maksimal aflastning af udsatte områder
– Mulighed for løbende tilpasninger
– Stor genanvendelighed
– Bidrager til tryghed og sansestimulering
– Kamille krammearme kan påsættes
– Kompatibel med Kamille nakkestøtte
Alle ombygninger, der foretages af Cobi Rehab, gennemgår en risikovurdering, så ombygningerne overholder MDR krav om udstyr efter mål. En ombygning ændrer ikke ved sikkerhed, ydeevne og stabiliteten. Alle ombygninger (fx montering af ryg på kørestole) opfylder generelle krav til sikkerhed og ydeevne.