Beskrivelse
Spex SuperShape ryg til kørestol
Spex SuperShape ryg er den avancerede løsning til borgere med komplekse posturale behov, idet de mange muligheder for individuel tilpasning sikrer komplet postural støtte, trykaflastning og komfort. SuperShape ryggen anvendes derfor ved skoliose, kyfose og hyperlordose. Den kan med fordel også anvendes ved markante asymmetrier i rygsøjlen eller overkroppen, knoglefremspring, kropsafgrænsning eller ved behov for smertelindring i overkroppen.
SuperShape ryggen ser ved første øjekast meget simpel ud, men indeholder alligevel patenteret teknologi (Spex Contouring Cube System). Udvendigt består ryggen af en robust rygstøtte med et åndbart og vaskbart betræk. Indvendigt er ryggen bygget på af et „Expansion Fabric Cover‟, som tillader omfattende konturering uden at øge risikoen for tryksår.
For yderligere tilpasning kan positioneringskomponenter såsom kiler og laterale støtter implementeres i opbygningen af ryggen. Aftagelige og vaskbare betræk sikrer nem rengøring, hvilket understøtter hygiejne og øger produktets levetid.
SuperShape passer borgere med en brugervægt op til 90/136 kg.
Cobi Rehab er eneforhandler af en lang række SPEX produkter, herunder SuperShape ryg, i Danmark og Sverige.
Konstruktion
SuperShape ryg er fremstillet i et let, men stærkt materiale (aluminium) med huller i skallen til ventilation.
Polstring og mikroklima
SuperShape ryg er opbygget af bløde, lagdelte skumkomponenter. Selve skummet er overdimensioneret, så rygskallen er dækket af bløde kanter. Skummet er overtrukket med et blødt strækbart betræk i 82% nylon og 18% spandex. Der kan tilkøbes inkontinensbetræk til SuperShape kørestolsryggen.
Rengøring
Find lynlåsen på betrækket og lås op. Fjern de indvendige skumdele og lag, og vend betrækket med vrangen ud. Lynlåsen lukkes for at undgå at hænge fast i maskinen.
Maskinvask i varmt vand 40° C. Hænges til tørre eller tørretumbles ved lav varme. Må ikke stryges, bleges eller renses.
Rygskallen kan tørres af med mildt rengøringsmiddel og vand. Positioneringskomponenter kan tørres af med mildt rengøringsmiddel og vand eller desinfektionsservietter.
Kompatibilitet
Spex Classic ryg til kørestole er kompatibel med en lang række kørestole på det danske marked. Spex Classic ryg til kørestol kommer på HMI-basen senere i år.
Se vores andre rygge til kørestole. Find din lokale Cobi Rehab konsulent her.
– Stor genanvendelighed
– Mulighed for løbende tilpasninger
– Kompatibel med en lang række kørestole
– Reducerer risikoen for tryksår
– Individuel tilpasning til maksimal aflastning af udsatte områder.
Alle ombygninger, der foretages af Cobi Rehab, gennemgår en risikovurdering, så ombygningerne overholder MDR krav om udstyr efter mål. En ombygning ændrer ikke ved sikkerhed, ydeevne og stabiliteten. Alle ombygninger (fx montering af ryg på kørestole) opfylder generelle krav til sikkerhed og ydeevne.